Rita Bonnici, som er alenemor på Malta, har altid drømt om at åbne sin egen skønhedssalon. Hun har læst skønhed og wellness, og følte derfor, at hun havde de færdigheder, der skulle til, men manglede de finansielle midler, hun havde brug for, til at starte sin egen virksomhed. Det frustrerede hendesamtidig, at hun ikke var i stand til at forsørge sin familie, som hun gerne ville. Det EU-finansierede projekt LEAP hjalp Rita ved at give hende mulighed for at få en mentorordning samt erhvervsrådgivning. Ordningen gav hende også mulighed for at søge om økonomisk støtte. Alt dette hjalp Rita med at åbne sin salon og skabe et liv, hvor hun kan bruge sin passion og sine færdigheder i praksis. Rita er nu i stand til at bidrage på en meningsfuld måde til det fællesskab, hun er en del af, og have en indkomst, der er stor nok til, at hun kan forsørge sin familie.